Linda Vesterhærup Nielsen

Du var den faste klippe - som ikke længere er, den man altid kunne læne sig op ad og finde tryghed, nu må jeg klare mig uden, din kærlighed og alt hvad det indebar af små og store glæder, livet er blevet fattigere uden dig, men du vil altid være i mit hjerte, til vi ses igen..

Kære Linda. Det er så uforståeligt at du ikke er her mere. Håber der findes ud af hvorfor Du var en fantastisk varm leder for mig, da jeg kom til Viborg kommune, senere blev du min kollega. Du var altid så betænksom og omsorgsfuld. Jeg har så mange minder med dig. F.eks. da vi gik tur med min schæfer hund hjemme i vores skov, hvor du kunne fortælle om jeres gamle hund m.m.. Du var dyrenes ven. Når du havde rester af "muggen ost" lå der altid en rest i min madkasse i køleskabet. Når vi talte om "vores" dejlige børn, så lyste du op. Hvor er det uretfærdigt at du ikke fik lov, at nyde din 3 alder, og at din familie ikke nåede at blive endnu mere forkælet af dig. Min svigermor døde 2 dage efter dig, og skal begraves på lørdag i Esbjerg. Jeg kan derfor ikke deltage til din bisættelse. Det er jeg rigtig ked af. Men jeg vil mindes dig, og tænke på din familie. Sov godt Linda <3

Nogle mennesker vil man for altid bære i hjertet, Linda du var sådan et menneske, du var der altid når jeg havde brug for hjælp, du var mit anker og en del af mit fundament, jeg forstår stadig ikke helt hvad der er sket, hvad gik galt og hvorfor blev du taget fra os så tidligt, kommer nok aldrig til at forstår det, elsker dig og vil savne dig af hele mit hjerte, ville ønske der var en trappe til himlen så vi kunne mødes engang imellem og snakke, lave mad eller binde blomster - ❤❤❤️❤️ Håber vi mødes igen en dag - i Nangijala

Kæreste Linda. Kan slet ikke forstå at vi har mistet dig her på jorden, Men håber du møder alle de andre vi elskede og mistede, håber I har det rart og godt, dyr og mennesker tager imod dig med åbne arme. Vi her tilbage må lære at leve videre uden dig, men du vil leve i vore hjerter. Et inspirerende og kærligt menneske var du, uselvisk og havde fortjent at nyde tilværelsen i dit otium. Hvor er det uretfærdigt at du ikke fik lov. Men lad det være en lære til os andre, lyset går ud når vi mindst venter det. Ærø være dit minde.